3. september 2003 KM-projektgruppe

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003

 

 

1.   Indledning

Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning per 30. juni 2003.

 

Budgetgennemgangen og budgetopfølgningen er baseret på Kirkeministeriets regnskabsopfølgning for juni 2003, det periodiserede budget for fællesfonden samt regnskabsdata fra Stifternes Økonomi System (SØS) til og med 30. juni 2003.

 

I forbindelse med budgetopfølgningen har projektgruppen endvidere gennemført interviews og møder med Kirkeministeriet, regnskabsgruppen for fællesfonden samt stiftsadministrationen i Roskilde, Fyn og Haderslev stift.

 

Projektgruppen har endelig været på regnskabsmæssig revision i Lolland Falster Stift med henblik på vurdering af periodisering af bilag for 2002/2003 og med henblik på vurdering af morarenteproblematik. Der er på den baggrund fremsendt forslag til Kirkeministeriet om nye forretningsgange for fakturaer modtagelse samt nye forretningsgange vedrørende godkendelse og bogføring af købsfakturaer for IT-området i Kirkeministeriet.

 

Der er fortsat usikkerhed om en række poster i budgettet. Det skyldes

·      at der er enkelte poster i budgettet, f.eks. kursgevinster og forsikringsudgifter, der er vanskelige at forudsige

·      at projektgruppen på enkelte punkter endnu ikke har modtaget tilstrækkeligt grundlag til at foretage en fyldestgørende budgetopfølgning.

·      at der har været systemtekniske problemer i bogføringen af præste- og provstelønninger.

·      at der er konstateret mindre uoverensstemmelser mellem årsbudgettet brugt ved Kirkeministeriets interne regnskabsopfølgning og det periodiserede budget. Dette er ved at blive undersøgt nærmere.

 

Som det fremgår af projektplanen for projektgruppens arbejde, vil der fortsat blive gennemført månedlige budgetopfølgninger i 2003. Projektgruppen vil endvidere udarbejde forslag til justeringer af administrationsgrundlaget, regnskabsprocedurer og økonomistyringen i fællesfonden, der samles i en rapport med anbefalinger til Kirkeministeriet november 2003.

2. Status og vurdering af fællesfondens økonomi juni 2003

Kirkeministeriet gennemførte den 18. juni 2003 et udgifts- og ansættelsesstop for fællesfonden. Det forventes, at ansættelsesstoppet vil indebære en mindreudgift på ca. 3 mio. kr. på forbruget på præste- og provstelønninger. Dermed vil budgettet for præste- og provstebevillingen stort set kunne blive overholdt i indeværende år.

 

Ved gennemgangen af fællesfondens budget kan det imidlertid konstateres, at der på visse poster stadig er problemer med udgiftsstyringen:

·      Der forventes et merforbrug på IT-budgettet på minimum 2 mio. kr.

·      Der er yderligere usikkerhed på IT-budgettet med hensyn til et mulig tab af en voldgiftssag på ca. 2 mio. kr. samt faktureringen af en række fakturaer på IT-budgettet.

·      Der er et merforbrug på 1,8 mio. kr. for folkekirkens institutioner for det første halve år. Det vurderes, at der er en risiko for, at institutionernes forbrug i indeværende år ikke vil overholde budgettet for 2003.

 

Der forventes væsentlige mindreudgifter til forsikringer i 2003. Det er dog endnu usikkert om disse mindreudgifter realiseres, idet det ikke er muligt at forudsige antallet og omfanget af skader i resten af 2003.

 

På indtægtssiden forventes væsentlige finansielle merindtægter som følge af en gunstig kursudvikling. Der er dog også usikkert i hvor høj grad denne merindtægt realiseres, idet der i den resterende del af året må forventes kurstab. 

 

Samlet set forventes det, at regnskabet for fællesfonden for 2003 vil udvise et større overskud end budgetteret. Det øgede overskud skyldes dog primært den forventede udvikling i de finansielle poster samt et forventet mindre forbrug på forsikringer. På udgiftssiden er der stadig problemer med udgiftsstyringen på flere budgetposter. Den forventede positive afvigelse fra budgettet er således udtryk for en gunstig kursudvikling og et år med få forsikringsskader. Idet overskuddet primært er baseret på disse 2 forhold kan forudsigelsen selvsagt hurtigt ændre sig.

 

 

3. Budgetopfølgning samt risikoanalyse for udvalgte budgetposter

 

3.1 Oversigt

Budgetopfølgningen er baseret på det periodiserede budget for fællesfonden. Fællesfondens periodiserede budget er for hovedpartens vedkommende budgetteret i 12-dele. En stor del af afvigelserne i budgettet kan henføres til periodiseringen, jf. gennemgangen af de enkelte poster nedenfor. 

 

Ifølge det periodiserede budget skulle der ved udgangen af juni måned være et underskud på 13,5 mio. kr. Regnskabet udviser et overskud på 23,0 mio. kr. Der er således en positiv afvigelse på 36,4 mio. kr., jf. tabel 1.

 

Tabel 1. Fællesfondens årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

(mio. kr.)	Årsbudget 2003	Periodebudget (jan-juni)	Regnskab (jan-juni)	Afvigelse (jan-juni)
Indtægter	-924,740	-462,370	-462,247	0,123
Finansielle poster	-47,107	-20,086	-37,616	-17,530
Præsteudgifter	494,564	248,839	246,663	-2,176
Pensioner/understøttelser2	61,700	31,063	30,642	-0,420
Stiftsadministrationen mv.2	65,049	32,342	29,770	-2,572
Revision, konsulenter mv.2	16,800	8,315	3,877	-4,439
Udligningstilskud2	98,400	49,208	45,208	-4,000
Institutioner2	43,506	21,433	23,251	1,817
Folkekirkens fællesudg.1,2	10,967	6,259	5,245	-1,014
IT-projekter1	85,952	56,878	57,746	0,868
Forsikringer	75,793	37,290	30,172	-7,118
Tilskud1	12,040	4,281	4,331	0,050
I alt	-7,076	13,452	-22,958	-36,411

Noter:

¹ Budgetposterne er justeret af Kirkeministeriet i forhold til det udmeldte budget for fællesfonden af 28. maj 2003.

² Der er mindre uoverensstemmelser mellem det anvendte årsbudget og periodebudgettet for januar til juni.

 

 

3.2 Indtægter

Fællesfondens indtægter er budgetteret til 924,7 mio. kr. i 2003. De budgetterede indtægter i periodebudgettet for januar-juni er på 462,4 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser en mindreindtægt på 0,1 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 2.

 

Tabel 2. Indtægter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Budgetposten indtægter vedrører for langt hovedparten landskirkeskatten. Der er ikke risiko for væsentlige budgetafvigelser.

 

 

3.3 Finansielle poster

Fællesfondens finansielle poster er budgetteret med en nettoindtægt på 47,1 mio. kr. i 2003. Periodebudgettet for januar-juni er budgetteret med nettoindtægter på 20,1 mio. kr. Regnskabet udviser nettoindtægter i første halvår på 37,6 mio. kr., hvilket er 17,5 mio. kr. mere end periodebudgettet, jf. tabel 3.

 

Som det fremgår af tabel 3, har der været en mindreindtægt på renterne på 4,1 mio. kr., som primært skyldes det faldende renteniveau over året. Denne mindreindtægt på renterne overstiges imidlertid af langt højere kursgevinster, idet der i første halvår af 2003 er realiseret 22,9 mio. kr.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i den resterende del af året må forventes kurstab i de tilfælde, hvor værdipapirer, der er anskaffet til en købskurs over 100 realiseres ved udtrækning (kurs 100), samt naturligvis også i de tilfælde, hvor realisation (salg) af værdipapirer sker til en kurs der ligger under anskaffelseskursen.

 

Tabel 3. Fællesfondens finansielle poster årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

 

3.4 Præstelønninger

Fællesfondens udgifter til præstelønninger incl. godtgørelser har et årsbudget på 494,6 mio. kr. Periodebudgettet for januar til juni er på 248,8 mio. kr. Regnskabet udviser en mindreudgift på 2,2 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 4.

 

Tabel 4. Præstelønninger årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Der er knyttet en vis usikkerhed til opgørelsen, idet der er systemtekniske problemer med bogføringen. Det forventes, at de systemtekniske problemer med bogføringen af præsternes lønudgifter vil blive afklaret i snarest, hvilket vil nedbringe usikkerheden i senere budgetopfølgninger.

 

Mindreudgiften til godtgørelser mv. skyldes for en stor dels vedkommende manglende bogføring. Afvigelsen i forhold til budgettet på denne post er derfor behæftet med stor usikkerhed.

 

Ses isoleret på udgifterne til præste- og provsteløn er der et merforbrug på 1,9 mio. kr. for første halvår af 2003. Med uændret aktivitet i det efterfølgende halvår vil det således resultere i et merforbrug på 3,8 mio. kr. for hele 2003.

 

Ansættelsesstoppet forventes dog at indebære en reduktion i forbruget til præste- og provstelønninger i resten af året. Med den af Kirkeministeriet gennemførte lempelse i ansættelsesstoppet, forventes ansættelsesstoppet at medføre 57 vakancer i resten af året.

 

Da ansættelsesstoppet blev indført den 18. juni 2003, har det kun haft særdeles begrænset udgiftsvirkning i den første halvdel af budgetåret. I andet halvår af 2003 forventes en besparelse som følge af de 57 vakancer på ca. 3 mio. kr. i præste- og provstelønninger.

 

Samlet forventes det, at der på baggrund af det hidtidige forbrug og den forventede effekt af ansættelsesstoppet, at budgettet for præste- og provstelønninger samt godtgørelser stort set holder.

 

 

3.5 Pensioner og understøttelser

Fællesfondens udgifter til pensioner har et budget på 61,7 mio. kr. i 2003. Budgettet vedrører pensioner til tidligere tjenestemandsansatte kirke- kirkegårdsfunktionærer og deres efterlevende, tjenestemandspension til tidligere tjenestemænd i stiftsadministrationerne samt understøttelse til en række tidligere ansatte i folkekirken, som ikke har været pensionsforsikret.  Periodebudgettet for januar-juni er på 31,1 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 5.

 

Tabel 5. Pensioner og understøttelsers årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Det er vurderingen, at udgifterne til pensioner og understøttelser ikke indebærer nogen risiko for budgetoverskridelser i indeværende år.

 

 

3.6 Stiftsadministration

Stiftsadministrationen har et udgiftsbudget på 65,0 mio. kr. i 2003 Periodebudgettet for januar-juni er på 32,3 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 6.

 

 

 

 

Tabel 6. Stiftsadministrationens årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Det er vurderingen, at mindreforbruget primært skyldes periodiseringen, og der forventes ikke væsentlige afvigelser i forhold til det budgetterede for 2003.

 

 

3.7 Revision og konsulenter mv.

Revision og konsulenter mv. har et årsbudget på 16,8 mio. kr. Periodebudgettet for januar-juni er på 8,3 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 7.

 

Tabel 7. Revision og konsulenters årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Det er vurderingen, at mindreforbruget primært skyldes periodiseringen, og der forventes ikke væsentlige afvigelser i forhold til det budgetterede for 2003.

 

 

3.8 Udligningstilskud

Udligningstilskud har et årsbudget på 98,4 mio. kr. Periodebudgettet for januar-juni er på 49,2 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 8.

 

Tabel 8. Udligningstilskuds årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Det er vurderingen, at årsbudgettet til udligningstilskud vil blive anvendt fuldt ud, og at der ingen risiko er for budgetoverskridelser.

 

 

3.9 Folkekirkens institutioner

Folkekirkens institutioner har et årsbudget på 43,5 mio. kr. Periodebudgettet januar-juni er på 21,4 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser et merforbrug på 1,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 9.

 

Tabel 9. Folkekirkens institutioner årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Folkekirkens institutioner administreres af de forskellige stifter. Stifterne aftaler enkeltvis med institutionerne, hvorledes budgettet skal udbetales. Fællesfondens budgetterede beløb til de enkelte institutioner kan derfor betragtes som et tilskud.

 

Budgettet for 2003 indeholder væsentlige besparelser på folkekirkens institutioner. Hvis regnskabet for 2002 opskrives med det generelle løn og prisindeks (2,2 pct. for 2003) svarer det til samlede udgifter på 47,8 mio. kr. i 2003 priser. Sammenlignes med årsbudgettet for 2003 på 43,5 mio. kr. svarer det til en realbesparelse på 4,3 mio. kr. eller ca. 10 pct.

 

Endelig bemærkes ­det, at det hidtil har været normal praksis, at budgetoverskridelser af folkekirkens institutioner er blevet dækket af fællesfonden. Fem af de syv institutioner overtrådte således i 2002 budgettet med i alt 1,3 mio. kr.

 

Det vurderes, at overskridelsen af budgettet for folkekirkens institutioner primært er et udtryk for, at institutionerne ikke har nedjusteret deres forbrug i overensstemmelse med budgettet. Det vurderes endvidere, at de væsentlige besparelser, der er budgetteret i 2003 vil indebære en betydelig omstilling for disse institutioner. Det er derfor vurderingen, at der kan være en risiko for, at institutionernes forbrug ikke overholder budgettet for 2003.

 

 

3.10 Folkekirkens fællesudgifter

Folkekirkens fællesudgifter har et årsbudget på 11,2 mio. kr. Periodebudgettet for januar-juni er på 6,3 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser en mindreudgift på 1,0 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 10.

 

Tabel 10. Folkekirkens fællesudgifter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

 

Tabel 11. Folkekirkens fællesudgifter omfatter følgende hovedarter:

Fællesudgifter	Budget
Kodaafgifter	1,300
Nationalmuseet	0,600
Det mellemkirkelig Råd	4,866
Provstiudvalgskasserevision	0,300
Kirkeministerens rådighedssum1	0,000
Skt. Petri Tyske menighed	1,043
Øvrige fællesudgifter	2,858
I alt	10,967

Noter

¹ Kirkeministeriet har oplyst, at kirkeministerens rådighedssum budgetteres til 0,0 mio. kr., hvilket medfører en mindreudgift på 0,2 mio. kr. i forhold til regnskabsgruppens årsbudget.

 

·     Koda og Nationalmuseet vedrører aftalte udgifter.

·     Det mellemkirkelige Råd samt Skt. Petri Tyske menighed vedrører tilskud.

·     Øvrige fællesudgifter vedrører uforudsete udgifter samt budgetreserve.

 

Det er vurderingen, at mindreforbruget primært skyldes periodiseringen, og der forventes ikke væsentlige afvigelser i forhold til det budgetterede for 2003.

 

 

3.11 IT-projekter

Årsbudgettet for IT-projekter udgør 86,0 mio. kr. Periodebudgettet for januar-juni udgør 56,9 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser et forbrug på 57,7 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,9 mio. kr., jf. tabel 12. 

 

Tabel 12. Fælles IT-udgifter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Det fremgår af Kirkeministeriets seneste vurdering af IT-budgettet per 22. august 2003, at der forventes et samlet merforbrug i 2003 på minimum 2 mio. kr. Merforbruget kan blive forøget yderligere som følge af udgifter til mulig tab af voldgiftssag med en maksimal udgift svarende til 2 mio. kr., udgifter til morarenter svarende til ca. 0,3 mio. kr. samt merudgifter forbundet med det seneste virusangreb i august på ca. 0,1 mio. kr.

 

Endvidere fandt projektgruppen ved den regnskabsmæssige gennemgang vedrørende 2002 i Lolland Falster Stift en række IT-fakturaer, hvor der umiddelbart kunne herske tvivl om hvorvidt fakturaerne skulle henføres til regnskabsåret 2002 eller 2003. Projektgruppen har overdraget fakturaerne til Kirkeministeriet med henblik på afklaring af periodiseringen og fastlæggelse af, hvorvidt fakturaerne vedrørte budgettet for 2002 eller 2003. På tidspunktet for budgetopfølgningen mangler projektgruppen fortsat afklaring af, hvorvidt fakturaerne vedrører budgetåret 2002 eller 2003.

 

Projektgruppen har særlig fokus på IT-budgettet, men har på tidspunktet for budgetopfølgningen ikke modtaget et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en detaljeret budgetgennemgang. Det vurderes, at der fortsat er betydelig usikkerhed, om IT-budgettet holder.

 

Projektgruppen har den 3. september modtaget omfattende supplerende materiale fra Kirkeministeriet vedrørende IT-budgettet. Det har imidlertid ikke været tidsmæssigt muligt at lade dette materiale indgå i denne budgetopfølgning. Projektgruppen fortsætter i samarbejde med Kirkeministeriet med at kulegrave IT-budgettet herunder kortlægge eventuelle muligheder for at begrænse udgifterne i 2003.

 

 

3.12 Forsikringsudgifter

Folkekirkens forsikringsudgifter har et årsbudget på 75,8 mio. kr. Periodebudgettet for januar-juni udgør 37,3 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 13.

 

Tabel 13. Folkekirkens forsikringsudgifter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Forsikringsudgifterne omfatter udgifter til præmie samt til erstatninger. Forsikringspræmien på 35,793 mio. kr. er fast. Erstatninger kan som følge af den indbyggede stop-loss klausul maksimalt udgøre 40,000 mio. kr.

 

I forhold til budgettet kan forsikringsudgifterne alene blive mindre end budgetteret.

 

Det vurderes, at forsikringsudgifterne ikke indebærer risiko for budgetoverskridelser i indeværende år.

 

 

3.13 Tilskud

Folkekirkens tilskud har et årsbudget på 12,0 mio. kr. Periodebudgettet for januar-juni er på 4,3 mio. kr. Regnskabet for januar-juni udviser et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 14.

 

Tabel 14. Folkekirkens tilskud årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Der forventes ikke væsentlige afvigelser i forhold til det budgetterede for 2003.